 |
 |
 |
|
Velkommen til vores hjemmeside
|
|
 |
|
 |
Fyrendal kirkes historie og inventar.
Det første vi ved om Fyrendal Kirke er følgende lokale sagn:
I 1100-tallet ønskede Bisp Absalon den 200 år gamle trækirke erstattet med en stenkirke. Folk i Vindinge ville beholde den dér.
Men folk i de nye landsbyer Nyrup, Skafterup og Tornemark begyndte at bygge den midt i sognet på Skumme Bakke.
Hvad indbyggerne murede op om dagen, blev væltet om natten af troldene og de underjordiske, mente de. Vindingefolkene holdt tæt med, hvem der stod bag - og kirkebyggeriet flyttedes til Vindinge.
Sognet hed oprindelig Vindinge efter den senere nedlagte landsby, men fik sit nuværende navn, da den gamle landsbyhovedgård Vindinge 13. marts 1677 blev ophøjet til baroniet Fuirendal. Vindinge nævnes i Roskildebispens
Jordebog o. 1370 med een plovs jorder og svarede da 10 øre. Ved mageskifte d. 13. juni 1634 fik Hans Ulrik Gyldenløve, der ejede Vindinge 1632-45 Jus Patronatus til Vindinge Kirke fra Ærkeherredømmet i Roskilde Domkapitel. Ved Fuirendals indlemmelse 1708 i Grevskabet Holsteinborg nævnes Vindinge som hovedsogn for Kvislemark. Men efter at Gunde Rosenkrantz til Vindinge i 1650 også havde erhvervet Kaldsretten til Kvislemark, blev Vindinge Anneks hertil og præstegården flyttede til Kvislemark.
Inventar m.v.
Kalkmalerier:
På sydvæggen ved alteret stod 1758 malet med store bogstaver en dansk
skriftsted (Ps. 84, 1-2, et sammenskrevet HRIS og 1670. Om malede våben
fra 1588.
Inventar.
Alterbordet er muret, men næsten overalt beklædt med egebrædder, og på bagsiden et bræddebeklædt rum på 89 x 104 cm, dækket med to smedejernsdøre fra 1685. Foroven har hver af dem en rund gemmenbrydning med kronet spejlmonogram, vistnok D F (Diderik Fuiren)
og forneden læses "Anno 1685", feltet fordelt i felter, som dannes af pålagte jernbånd. Dørene er grøn- og rødmalede.
Alterklæde.
Af karmosinrødt fløjl, som Karina Grubbe, Vilh. Dresselberg gaV 1626 iflg.
Herredsbog.
Altertavle.
Af fyr, vistnok fra 1865 og iflg. præsteindberetningen 1755 bekostet af baron Fuiren. Det firsidede storfelt omgives af en bred karnisprofileret ramme, dækket med bladornametik, og flankes af to snoede, korintiske storsøjler med vinranker løbende op ad skaftet, Til siderne for søjlerne står to figurer, forestillende den tornekronede og den opstandne Kristus.
På søjlernes postamenter er udskåret Fuiren og Elers kronede våben (kirkens ejer, friherre Diderik Fuiren, gift med Margrethe Elers. Det nedre smalfelt har en oval ramme, omgivet af bladværk. Også frisen har bladornamenter, i storfeltet et maleri på lærred, 158x114 cm, forestillende
nadverens indstiftelse. I 1758 siges, at tavlen var af "diverse coluret træ".
Tavlen står som brunmalet med enkelte forgyldte, og i det nedre smalfelt
er malet indskrift med guld på sort.
"Madonnna med barnet", senromantisk fra o. 1250. Den kronede jomfru, 132 cm høj, sidder på fødderne støttet på en Drage; også jesusbarnet bærer krone. Mørkbejdset eg; Krone, spir (ny) æble forgyldt. Tidligere på Holsteinborg, nu i privateje.
Altersølv.
Kalk, af kbh, prøvesølv 167?, 20,7 cm. høj med rund fod, der på oversiden
har seks tunger; sekskantet skaft, fladtrykt knop med graveret bladornementik og seks rudetoppe med Kristi monogram i relief, ret lille bæger med graveret Fuirendal våben og svagt indprikket latinsk indskrift,
men kun delsvis læseligt; dog fremgår det, at Kalken er skænket 25. dec. 1677 i kirkens Patron Theodorus (Diderik) Fuiren, Friherre til Fuirendal; mesterværket for J. Stilcke. Disk med graveret kors i laurbærkrans og Fuirens våben; ingen stempler, men sikkert sammen med kalken. 1647 nævnes en sølvforgyldt Kalk og Disk.Oblatæske af kbh. prøvesølv 1680, hjerteformet, 14 cm. med bølgende rande og på siderne store, drevne blomster og blade. På låget er foruden blomserornamenter også drevne indskrifter. "I Jesus er Lifsens Brød. Johs. 6 v.48. 1680 Fuirendall", samt
Fuirens våben; meserværk af J. Stilcke. Den tidligere vinkande lille af sølv
blev taget af svenskerne 16. feb. 1658 (Herredsbog). Vinbeholder af sølv
med indskrift "Fuirendal Kirckis 1680, nævnt 1896. 1647 nævnes Sygekalk
og Disk af sølv.
Alterbøger, i nyt bind
Fra 1688, med gammelt beslag og spænder af sølv. 1. Davids Psaltere 1627
2. Bartolins Alterbog 1688. På bindets forside findes Gyldenløves våben og
derover H V G L (Hans Ulrik Gyldenløve), på bagsiden R G (Regitse Grubbe)
3. Chr. d. IV´s Bibel med gamle hjørnebeslag og spænde og samme våben som nr. 2, delvis drevet arbejde og derunder R B og årstallet 1642, den var
(1647) indbunden i sort fløjl., beslået med store sølvdupper og sølvspænder
Foran i bogen er en samtidig optegnelse, hvorefter Hans Ulrik Gyldenløve til Windingegård, Lensmand over Kronborg og Frederiksborg Len, Patron til Windinge Kirke, i 1642 har foræret denne Bibel til nævnte Kirke. Med samme hånd og senere tilføjet, at han døde på Kronborg Slot d. 30 januar
1645 mell. kl. 10 og 11 om natten, og at Chr. d. IV d. 24. febr. lod Hans
U. Gyldenløves lig "med stor proces og ære meget hæderligen og herligen
netsætte i Vor Frue Kirke i Købnhavn i det søndre Kapel ved koret ud til den latinske Skole". 1647 nævnes , at Hans Ulrik Gyldenløve i 1642 desuden gav en Alterbog og Hans Thomsens Psalmebog begge indbundne i sort fløjl.
Alterstager.
40,5 cm - 41 cm. høje fra o. 1600, med profileret fod- og lyseskål, på skaftet to ballusterled.
Lysarme, fra gægstage o. 1600. Nu på Nationalmuseet.
Røgelseskar af bronce o. 22 cm. høj, sengotisk med tre gavle.
Messehagel, af rødt fløjl. nævnt 1647.
Font, tværmål, har intet afløb; omkring skaftet løber en svær rundsav, men ellers har fonden ingen prydelser. Den er ophugget i ny tid.
Fad, af nederlandsk af granit, romansk, af een sten. Kummen, 81,5 cm. i arbejde o. 1625, med drevet vinranke på kanten og fornyet bund, koloreret efter oprindelige, der havde fremstilling af en gående løve.
Dåbsbækken, af kbh. prøvesælv, 1684,ottesidet, 30,5 cm i tværmål med pånaglede englehoveder i hjørnerne. I bunden graveret fraktur "Gud den almægtste til Ære oc hans Kircke på Fuirendal til prydelse er dette Sølf-Becken til kirkens Font foræret og bekostet af Kirckens Patroner, 1685, og
desuden Fuiren og Elers Våben samt vægtangivelsen. "W 73 lot 3 Q; mestermærke for J. Wahlbom.
Messingbækken, som Karen V. Drøsselberg gav 1622.
Dåbskande,
tidligere Alterkande, kbh. prøvesølv 1742, 24 cm.høj, med graveret latinsk
indskrift indvendig i låget: "Dom(inus) Theodorus; lib Baro in Fuirendal a0
mdclxxv3", på kandens bug er uíndprikket: Renova Anno MDCCXLII Christina
Sophia com. de Holstein nat. com Reventlow". Under bunden er indprikket
vægtangivelse W 51 lod", mesermærke for J. J. Schower.
Fontegitter, nævnt i præsteindberetningen 1758, der oplyser
at den skal være bekostet af Baron Fuiren.
Korbuekrucifiks, sengotisk fra o. 1500, Figuren 140 cm. høj, er svær og ret plump, med turbanagtig tornekrone, halvt lukkede øjne, let åben mund, sirligt behandlet fuldskæg, markerede ribben, stramt lændeklæde
med snippe. Glorien er sikkert senere tilsat, samtidig med altertavlens sidefigurer. Korstræet har langs randen indsatte gotiske blade. Korsenderne
er firsidede med reliefskårne evangelistsymboler med skriftbånd i fordybet
felt. Krucifikset er egetræsodret, indskriftrullen er med I N R I er nyere.
Korgitteret, o 1640, nu anbragt foran søndre korsfløj har dobbeltdør
flankeret af korintiske søjler, med kvindeskikkelser i baroklyng på fodstykket og maske på postamentet. Døren og sidestykkerne, der er ens
komponerede, har foroven balustre, der sammen med søjlerne bærer gesimsen. Denne har over siderne to topstykker med englehoveder, over søjlerne topspir og over døren et større topstykke med Gyldenløve og Grubbes Våben. Panelet forneden har storfelter med dobbeltbueslag, øvre
og nedre smalfelter, af hvilke de øvre har gennembrudt barokornamentik, medens de nedre som oftest, er tomme.
Gitteret var (1758) "smukt forgyldt". Stafferingerne svarer nu til prædikestolens. Gitteret flyttes fra sin opridelige plads 1854 (Kaldsbogen)
Til gitteret har måske høre to figurer, 145 cm. høje, ligeledes fra o. 1640
og sikkert af Abel Schrøder. De forstiller Moses med lovens tavler og Kristus
med verdenskuglen, og står begge på knsoller barokvolutter og englehoveder samt skriftsteder. "Loven er blevet ved Moses - Nåden og sandheden ved Jesum Kristum". Nyere maling over ældre farver, nu opstillet ved Korbuen.
Prædikestol i Høj-renaissance 1616, sikkert af Roskildemesteren Anders
Nielsen Hatt. De fem storfelter flankeres af hermer: Tro, Håb, Kærlighed,
Retfærdighe, Styrke og Klogskab, og har i storfelterne kartoucherammer
med forskellig formet bueslag. I eller ud for de tre evangelisters kartoucher sidder to fugle, der hos Johannes er en Pelikan og en Ørn. Over kartoucherne er atter gammeltestamentlige fremstilleinger. I feltet nærmest opgangen er Matthæus og over ham syndefaldet. Englen med flammesværd og brystbillede af Gud Fader, "2)Marcus og derover Abraham
der vil ofre Isak, men standses af englen. 3)Kristi opstandelse. Forneden fire krigere, foroven Samson bærende på Gaza Port, og Jonas, der udspys af hvalfisken. 4) Lucas og herover Moses, der slår vand på klippen. 5) Johannes og herover tilbedelsen af kobberslangen.. Opgang og stolper er moderne. Rygskjoldet har to felter, omgivet af tre hermer, formede som stolens, den midterste Kong David, spillende på Harpe; og de to yderste er
kvindehermer, den ene med bæger, den anden med et lam. I felterne fremtilles Peder og Paulus, skåretaf en anden hånd end prædikestolen.
Syvsiddet Himmel med fordybet midterfelt, hvori solen som et kuglerundt ansigt, fra hvis mund helligåndsduen hænger ned. Over himlen står topstykker med kartoucher, hvori mands- eller kvindehoveder (et af kvindehovederne er kronet) og i det andet årstallet 1616. På hjærnerne står småengle med lidelsesredskaber. 1758 sad over opgang til stolen et topstyke med Krags og Høgs udskårne <våben samt bogstaverne H K og FHJ (henvisende til Niels Kragn der 1607 blev forlenet med Ærkeherredæmmet i Roskilde Domkapitel, og hustru Jytte Høg. De gamle farver er afætsede, og træet står nu blank, med lidt forgyldninger på ornamenterne og iøvrigt noget rødt, blåt, grønt samt legemsfarve. Indskrifterne er med forgyldt fraktur og har bebeholdt den gamle form. Iflg. Præsteindberetninger 1755
var prædikestolen "fornyet i Povel Coldings Tid Anno 1621, hvilke navn og årstal findes på side af opgangen".
Stoleværket er Ny-gotisk.
På hver side af indgangen står to stolestadegavle af fyr fra o. 1600 usæsvanlig høje, o. 200 cm. Gavlene har tokansk pilatre og krones af en
kartouche med brudt gavl og topspir. I den ene er syndfaldet, i de anden e
korsfæstelsen fremstillet, mens både kricifikset og Eva er for størstedelen
med nyere brunmaling.
Herskabstol.
"Under hvælvingen til nordre capel" var (1755) en smuk. lukt Stol, indrettet til Baron Fuiren", som hans Våben derpå udviser". Bag på stolen er malet:
"Fra Anno 1680 inAugust til salige Hr.Baron Fuirens Død d. 13. Augusk 1686
er denne Kirke tillige med hovegården malet og stafferet af Daniel Drost
Mahler".
Degnestolen
består af forsiden og en dør, ganske svarende til korgitterets Panel og formodent i nyere tid sammensat af dele derfra.
Skriftestol og Degnestol blev renoveret i 1683 af Baron Fuiren. (1758).
Dørfløj fra 1529, og sakrastidøren. dæren er beklædt med rammeværk med seks fyldninger, dannes ad tre lodrette egeplanker samlede ved to brede revler og med to gangjern¨. Det øverste rammestykke er fladbuet, afskåret efter døråbningens bue, og heri er der i et forsænket felt reliefskåret årstal MDXXIX mellem to bomærker. Fyldningerne har foldeværk
to og to svarende til hinanden.Nøgleskiltet er skjoldformet, mens håndgrebsringen er anbragt på en i gotisk blade udhugget, fikantet jernplade.
Lås, af jern 18x 6-8,5 cm. af kssefor; fra slutningen af 1600`erne. På Mationalmuseet.
Tralværket,med dobbelte døre, afskilrede (1758) tårnrummet, som da
var Våbenhus, og gitteret. Indad i kirken havde Baron Fuiren ladet bygge et
temmelig stort pulpitur, prydet med smukt malerarbejde samt sit og sin
hustrus Våben 1683.
Lille Dørfyldning i renaissance, enten fra stolestade eller prædikestolsopgang med reliefskåret bueslag, hvori Kristus som den gode Hyrde med Lammet på skulderen.
Orgel, af fyr, fra 1683. Mellem piberne stod med gyldne versaler:"Anno 1683", og under piberne med fraktur. "Til Guds Ære og Kirkens Prydelse fajuer Margrethe Elers til Fuirendal ladet dette orgelværk bekoste". På orglets bagside var to gange gentaget hendes kronede dobbeltnavnetræk i gennembrudt arbejde. Detnuværende orgel og pulpitur er moderne. Orgelbyggeren fik overdraget det gamle værk og rammen, oganvendte sidstnævnte, som var meget medtaget i stærkt udbedret tilstand til et nyt orgel i Viksø, Ølstykke.
To pengetavler med sølvbeslag, fra 1678. På forsiderne har de begge Fuirens kronede Våben holdt af leoparder, og en på begge sider stående indskrift, der på den ene lyder: "De fttiges taffle 1668", på den anden ¨"Kirkens taffle" 1678.
Lysekrone af malm fra o. 1685, med otte store arme med delfinhoveder og otte prydarme med vaser. På hængekuglen er graveret Fuiren og Elers Våben under fælles Krone og på den modsatte side mellem "Anno" og "1685
"Gud Almægtigste til Ære oc hans huses orydelse hafver Fuirendals Patroner
ladet denne Lyse-Crone her ophenge". Som topfigur er anbragt en siddende nøgen Dreng med Laurbærkrans og Palmegren i de udstrakte arme og fra hans Isse griber en hånd om ophængningsringen. Opængningstanen der har fire smedejernsvinger, er samtidig med kronen.
Lysarm, i malmfra o. 1650, anbragt på en rund profileret træskive, grøn og rødmalet. Nu anbragt i alerbordets skab.
Bord, af rød ølandssandsten fra o. 1850, med tværbalustret fod, nu opstillet i tårnrummet.
Sejerværket, nævnt 1620-21 (Rgsk). bekostet af Baron Fuiren og renoveret af storkansleren 1731. Det slog kvarter- og fuldslag og havde visene på nord- og sydsiden. (nævnt 1755 og 1758).
Klokker. 1) 1489 Minuskler: "H S Maria, Anna, Rex Jasper, Rex Melchior, Rex Baltazar, Anno D8omin)ni med lxxxix (in) profesto visitas(i)o(n)is; plebanus dominus Olaus Martine". Jesus, Maria, Anna, Kong Jaspar, Kong Melchior, Kong Baltzar, i det Herrens år 1489 pådagen for besøgelsens Fest
(1. Juli) Sognepræst Oluf Mortensen". På klokkelegemet er anbragt fem brakteater i korsform og ved siden heraf atøbejernsmærkerne for Oluf Kegge og Hans Poulsen(Uldall 214, tvm. 107 cm. 2) omstøt af Gamst og Lunds Eftf. På klokkens ene side står:"Den gamle Klokke. Hans Kongelige Majestæts- og Canceliraad, den højmægtide og velbårne salige Herre Diderik Fuiren, Friherre til Fuirendal etc. hans efterladte firherreinde, højæl`dle og velbårne frue, Fru Margrethe Elers hafver ladet denne klocke
støbe 1693 N IS K", d.v.s. Nicolaus Jørgensen, Kalundorg. Og påmodsatte side:"Den nye klokke". Da den 1693 støbte klokke beskdiges ved ringning over højsalig Kong Frederik den 7de i December 1863, omstøbtes den i året
1864 under Grevskabets daværende besidder. L.H.C.H. Greve af Holstein med hans kiere Hustroe grevinde Bodild Mimio, f. Wartmann". Forneden står rundt om klokke: "Flittig du på vante vis højt til herrens hus indbyde Præst og Sogn til herrens pris, kirkeklokke højt du lyde". Den gamle klokke har foruden ovennævnte indskrift Våben for Fuiren og Elers (nævnt 1755).
Klokkestol, gammel af eg.
Gravminder - Epitafium.
1) o.1630 Wilhelm Dresselberg til Windinge, født 1545, blev Landsdommer i
Seland 1605, døde 8. Juni 1620, og Hustru Karen Grubbe, født 1468, gift 1591, døde 25. November 1, "oc hvilis begge leggomer udi denne forbge hvelling". Versaler i forkantet storrelief omgivet af rammeværk med 32 reliefhugne aneskjolde. I det ligeledes firkantede topfelt, der krones af en kristusfigur og til siderne har figurer af Moses og Elias, latinsk skriftsted med versaler fra psalme XC. På figurernes fodstykker: "Moises mortis nuncius, Elias futurø vitæ tesæra, Christus mortis destructor et vilæauctor". (Moses dødens budbringer, Elias er kommende livs forkynder, Kristus dødens overvinder og livets ophavsmand). Sandsten på nordre korsfløjs overvæg.
2) 1670 Magister Friderick Andersen Klyne, forrige sogneherre til disse menigheder og Provst i Østre Flackebirg Herred, med to Hustruer "og deres
kære Børn". Epitafiet er bekostet af sønnen og efterfølgeren Anders Fridericksen Klyne. Træværket sikkert udført af Abrl Schrøder, består af en bred firkantet ramme af springlister, omgivet af barokke ornamenter, til siderne figurer af Moses og Johannes Døberen, foroven og forneden indskriftsfelt med skriftstedet (Jac, 1.12) og personalia. I storfeltet et oliemaleri 110x70 cm., på en kobberplade, forestillende provsten, hans to hustruer, tre sønner og fire døtre. I baggrunden de dødes opstandelse, træværket er gråmalet i bunden, efterlignende sandsten, med gyldne og mørkegrønne ornamenter, indskrifterne, med gylden fraktur, er opmalede i nyere tid. På korets nordvæg: dansk malede potrætter IX, 128).
Epitafium 1601. Maleri af en præst og hans fire hustruer, ti sønner, ti døtre
og to børn i svøb. Foroven stod et kricifiks og til siderne en indskrift:
"Wi tror dog alligevel, adt wi skulle se herrens gode Hyrde leffuendes lande,
Ps 27" og herunder: "Wort Hoff tillGud allene" samt årstallet 1604 Hang (1755 0g 1758) på de østre væg i søndre korsfløj.
=========================================
Der har selvfølgelig været restaureringer undervejs bl.a. 1977-1984.
Nyt Starup orgel m. 9 stemmer 1984.
Foto af inventaret kan ses på FOTO AF FYRENDAL KIRKE.
KOC
|