SKOVKLOSTERS BESIDDELSER I KVISLEMARK.   

Hr. Karl Pedersen (Saltensee) til Harrestedgård testamenterede Næstved Kloster ½ mark jord i skyld til Gunderslev, men efter hans død sluttede hans enke, Elseff overenskomst med klosteret om, at hun skulle beholdet godset i Gunderslev, mod at ovelade Klostret sine børns Gods i Kvislemark (1326).
En af børnene hr. Jacob Karlsen skænkede Klosterets hele skov vest for 
Kvislemark "Til frelse for sin sjæl" (1344).

Efter Skovkloster havde bortforpagtet (gods) jord ud til Harrestedgaård, nævnes væbner Hans Portmand 1405 og Mathias Hemmingsen og Lars Poulsen 1488 som boende på en større gård i Kvislemark. Det har ikke været muligt at opspore disse personer. Måske har det været
Engmaegården. Ejendommeligt at disse er opført på forpagtningsbrevet. 
 
Forpagtningsbrev. 
"Vi broder Jens, Abbed i St. Peders Kloster i Næstved, og Konventent har lejet velbyrdige hr. Karl Markmand, Ridder af Harrested og hans Husfrue
Gydes dag, så længe hun sidder viduæ (enke). 7 gårde i Kvislemark med al tillæggelse uden vor Biskoptiende og andre åndelige sager med sådan
vilkår, at han skal give os til Landgilde 10 pd. ordei (byg) godt Korn til Køthermisse (Kyndelmisse) d. 2. Februar, bygge og bedre godset efter sin magt og være Klostret til hjælp med Ord og Gerning, når han tilsiges. Vi skal seks have magt til at hugge i skoven (til) husbygning, og hvad der os behov gøres, og nyde vor oldengæld af andre vore tjenere, hvem vi lover
på at drive uden de, på bolige bor (af andre fæstebønder, uden for Kvislemark gods, som vi tillader at drive Svin på Olden i Kvislemark Skov.
Item må han ej bortleje eller afhænde godset uden vor vilje, ikke hugge vor Skov eller sælge eller lade hugge úden de, på bolig bor, til deres Bygning og lldebrand. Holdes ej fornævnte Vilkår, kan vi tage godset igen uden Landsting og Heredstings Dele (Rettergang) eller nogen anden Herregårdstigen - Sigilla nostra Datum "Skowcloster die ommium sanctorum.
 
På Abbed Jeips tid var der 7 gårde i Kvislemark i årene 1476-78 bortfæstet til 7 bønder, der tilammen skulle yde 10 pd. byg - ligesom hr. Karl Markmand - og desuden 3 td. havre i Tiende. Det lykkedes dem også nogenlunde at præstere disse ydelser, men et par gange betalte de for lidt,
da de kun drev det til 9 pd. byg.

Fæster           skp. byg  pd. byg  ørtug  byg  td/ skp. havre   lam  gæs  høns  skl.grot   lærred
                                                                                                                                     grot
Jens Nielsen                       1½                        4 
Per Jensen                         2          1                       6      
Laurits Madsen                  1½                        ½
Per Boesen                        3½                                 6
Anders Jonsen    intet
Lasse Jeipsen     intet
Anders Persen   intet

REGNSKAB                   
1479.                             skp /pd. byg                 td/skp. havre     lam   gæs   høns  skl. grot 
Jens Nielsen                            2                                4                   1       1       4        2
Per Jensen Gamle                   2                                4                   1        1      4      18
Laurits Madsen              7                                        3                    1        1               6           6
Lasse Persen                          1½           øde jord     1    
Oleff Madsen                          1                               2                    1        1      4       2
Per Boesen                             3                            1                                        4       1
Per Persen                             1                               2                   1        1      4
Unge Per Jensen                    1½                              3                   1        1      4                   18

Unægtelig et fremskridt i sammenligning med det foregående år. Samlet udbytte i 13 år. 1467-81. 143 pd. byg, 20 td. og 4 skp. havre, 72 høns, 14 lam, 12 gæs, 17 mark og 6 skilling.
Visse divergenser med naboer angående omfanget af Skovklosters jordtilliggende i Kvislemark afgøres på Flakkebjerg Herredsting, der i 1485 forkynder "at den jord som ligger på Quislemarcke Fang, på den vestre side kaldes Aspenborgs Høft i birkeskifte hører til Skovklosters gård dersteds.
D. 25. April 1562 bortskiftede Kronen Klostrets gods i Kvislemärk til Roskilde Domkapitel.
Kilde: af Hans Jørgen Helms bog: Sct. Peders Kloster i Næstved.

 

KVISLEMARK-FYRENDAL  SOGNE under Vindinge senere Fyrendal.

Vindinge.  
De ældste oplysninger om Vindingsgårds ejerforhold har været uklare, idet flere
herremænd, har skrevet sig til.
Fra 1387-1592 Dyreslægten, 1592-1632 Dresselbergslægen (nedlagte landsbyen Vindinge, og lagde den under hovedgården), 1632 Chr. d. IV, 1632-1645 Hans Ulrik Gyldenløve, 1645-1663 Rosenkrantzslægten. 1663-1700 Fuirenslægten (ophøjet til
Baroni), 1700- Holstein-Holseinborgslægten.

I 1634 solgte Roskilde Domkapitel størsteparten af Vindinge til Hans Ulrik Gyldenløve. Efterfølgende overtog Gunde Rosenkrantz Vindinge i 1645.
Han begyndte at lægge gårdene i Vindinge under godset, hvilket fæstebønderne ikke var glade for. Gunde Rosenkrantz ville også have præstegårdsjorden, hvorfor han mageskiftede med pastor Klyne i 1647. En ny præstegård blev opført i Kvislemark. Ved dette overgik patronatretten til Kvislemark, der blev hovedsognet.

Vindinge blev til Fuirendal 
En borgerlig slægt overtog Vindinge i 1663 solgtes til Margrethe Fuiren. En slægtning blev i 1667 ejer af godset. Slægten bekostede en del udsmykninger af
kirken
Chr.d.V. optog ham i Friherrestanden og Fuirendal blev ophøjet til Baroni.
KOC

Fuirendal - Holsteinborg 

Fr.d.IV overtog 1170 baroniet Fuirendal som lystslot, men overdrog det samme år
til ungdomsvennen Ulrik Adolf Holstein. I 1707 erhvervede han Trolholm og Snedinge. Sammen med Fuirendal blev grevskabet Holsteinborg oprettet. Trolholm fik navnet Holsteinborg og Fyrendal beholdt navnet.